Hvis du er en ferm jæger, så ved du også godt, at man ikke siger: “held og lykke”, når man går på jagt, til hinanden; siger derimod man “knæk og bræk”, men ved du egentlig, hvorfor man siger det?
Som jæger ved du det måske godt, men hvis du ikke lige er kyndig udi faget, så hænger det faktisk sammen med, at man ikke vil ønske noget godt om at slå noget andet ihjel, så derfor nøjes man med at sige til hinanden, at man håber, det trods alt ikke går galt.
Skulle man være “heldig” at komme hjem med nedlagte bytter, så er dette da også kun at foretrække, selvom det jo officielt er derfor, man er taget på rigtig jagt – men former, kutyme og traditioner skal vedligeholdes.
Der findes jo også mennesker, som godt kan lide friluftslivet, være ude i naturen, skyde med rifler, geværer og pistoler, men som ikke har lyst eller interesse i at skulle ligge ude i en moset sump fra tidlig morgenstund for – måske – at nedlægge et bytte.
Så er der jo også dem, som ikke bryder sig om tanken at slå nogle levende ihjel, men som stadigvæk godt kan lide at spise kød og ikke ser ned på andre, der tager på jagt.
Men hvad kan man så lave, der minder om det, men hvor man ikke skal bevæge sig for meget, tidligt op og videre, men hvor man stadigvæk kan øve sig på at være god til at skyde?
Det kan man jo så gøre med lerdueskydning, hvor man bruger en lerduekaster til at kaste med lerduer, så man kan skyde efter disse.
Så slår man ikke noget ihjel, men man får øvet sig i at skyde præcist, og så kan man eventuelt opgradere dette til at skyde efter ægte vildt.
Nogle jægere bruger det jo også til at holde evnerne ved lige.
Og de lerduer, man ikke rammer, man kan så genbruge.
Du kan kigge efter dette udstyr her: https://xtragrej.dk/
