Rævejagt i Danmark – jagttider, jagtformer og gode råd
Udgivet
Det skal du vide før rævejagten: gældende jagttider, forskellen på jagt og regulering, anstand, pürsch og gravjagt, krav til våben og ammunition, sikkerhed og hvad du gør efter skuddet.
18 min. læsning

Ræven er et af de mest udbredte rovdyr i Danmark og lever i skov, på mark og helt ind i byerne. Rævejagt kan foregå på mange måder: fra en skydestige en kold vintermorgen, ved en kunstgrav med en gravhund eller som en del af en fællesjagt. Fælles for dem er, at du skal kende reglerne, især fordi ræv både kan jages i jagttiden og i visse tilfælde reguleres uden for den.
Denne guide er skrevet til dig, der har jagttegn og vil i gang med rævejagt, eller som vil have et bedre overblik over reglerne. Vi gennemgår jagttiderne, forskellen på jagt og regulering, de almindelige jagtformer, våben og ammunition, udstyr, forberedelse, sikkerhed og hvad du gør efter skuddet.
Undervejs skelner vi mellem tre ting:
- Lovkrav er regler i jagtloven og de tilhørende bekendtgørelser. Dem skal du overholde.
- Jagtetiske anbefalinger kommer fra De jagtetiske regler, som Vildtforvaltningsrådet har udarbejdet sammen med myndighederne. De er ikke lov, men de er grundlaget for god jagtskik.
- Praktiske råd er vores egne anbefalinger til, hvordan du kan gøre det lettere for dig selv.
Guiden giver et overblik, men den erstatter ikke reglerne selv. Kilderne står nederst, og det er altid den gældende lovtekst, der tæller.
Ræven i dansk natur
Ræven findes i det meste af landet, men mangler på en række mindre øer. Ifølge Naturhistorisk Museum Aarhus vejer hunnerne typisk 6–9 kg og hannerne 8–11 kg. Ræven er mest aktiv i skumringen og om natten, men kan også ses om dagen, hvor den ikke bliver forstyrret.
Ræven er altæder. Den lever især af dyrisk føde som smågnavere, fugle og insekter, men tager også ådsler, frugt og affald. Den trives bedst i et afvekslende landskab med skov, levende hegn og åbent land, hvor den kan finde føde og have sin grav et beskyttet sted.
Året for ræven ser groft sagt sådan ud:
| Periode | Hvad sker der? |
|---|---|
| Januar–februar | Parringstid. |
| Marts–april | Hvalpene fødes i graven efter en drægtighed på 52–53 dage. Et kuld er normalt på 4–7 hvalpe. |
| Forår og sommer | Hvalpene bliver i graven de første uger og vokser derefter op i familien. |
| Efterår | De unge ræve forlader typisk familien og søger egne områder. |
Rævebestanden er påvirket af sygdomme, især ræveskab, der skyldes en mide. Ræve med skab kan mangle store dele af pelsen, og angrebet er ofte dødeligt. På Den Danske Rødliste er ræven vurderet som »næsten truet«. Den er dog fortsat udbredt i hele landet og har jagttid.
Rævens dværgbændelorm: Ræve kan bære rævens dværgbændelorm, en lille parasit, der i sjældne tilfælde kan smitte mennesker og give alvorlig sygdom. Den overvåges i danske ræve og er især fundet i Sønderjylland, men er de seneste år også påvist i Midtjylland og på Rømø. Det er derfor et godt råd altid at bruge handsker, når du håndterer en ræv, og at vaske hænder bagefter. Fødevarestyrelsen anbefaler også at vaske din hund, hvis den har været i kontakt med ræve eller rævens afføring.
Jagttider for ræv
Den generelle jagttid for ræv er 1. september–31. januar (jagttidsbekendtgørelsens bilag 1).
Der er én lokal undtagelse. I Bornholms Kommune er der ingen jagttid på ræv (bilag 2).
| Område | Jagttid for ræv |
|---|---|
| Hele landet, bortset fra Bornholms Kommune | 1. september–31. januar |
| Bornholms Kommune | Ingen jagttid |
Jagten må kun foregå fra solopgang til solnedgang (jagtlovens § 4 og jagttidsbekendtgørelsens § 3, stk. 2). Der er ingen undtagelse for ræv. Selv om ræven er mest aktiv i mørke, er jagt i skumringen efter solnedgang og før solopgang derfor ikke tilladt. Reguleringsreglerne har en udvidet tidsramme, som vi beskriver i næste afsnit.
Nye regler på vej: Et udkast til en ny jagttidsbekendtgørelse er i offentlig høring med høringsfrist 3. december 2026 og forventet ikrafttræden 1. februar 2027. I udkastet er jagttiden for ræv fortsat 1. september–31. januar, og Bornholms Kommune har fortsat ingen jagttid. Det er dog kun den endelige bekendtgørelse, der gælder, så tjek jagttiderne igen, før sæsonen begynder.
Jagt eller regulering – hvad er forskellen?
Det er vigtigt at holde jagt og regulering adskilt. Reglerne er forskellige, og en handling, der er lovlig som regulering, kan være ulovlig som jagt, og omvendt.
- Jagt foregår i jagttiden og følger jagtloven og bekendtgørelserne om jagttider, jagtmåder og våben.
- Regulering er nedlæggelse af vildt for at forebygge eller begrænse skader. Reglerne står i bekendtgørelse om vildtskader. Regulering må kun ske, hvis der ikke findes en anden tilfredsstillende løsning, og kun med de formål, der er nævnt i bekendtgørelsen, for eksempel at beskytte flora og fauna eller hindre omfattende skader på husdyr (§ 2).
Regulering følger som udgangspunkt de samme regler som jagt, medmindre bekendtgørelsen om vildtskader eller en tilladelse siger andet (§ 1, stk. 2).
Hvem bestemmer, og hvem må regulere?
Det er ejeren eller brugeren af ejendommen, der beslutter, om der skal reguleres. Det gælder, selv om en anden har jagtretten, og beslutningen kan ikke overdrages til andre. Ejeren eller brugeren kan bemyndige en jagtlejer eller en anden jagttegnsindehaver til at udføre reguleringen (§ 2, stk. 3 og 5).
Du skal have gyldigt jagttegn for at regulere. Er du under 18 år, skal du være sammen med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn (§ 2, stk. 6).
Regulering af ræv uden forudgående tilladelse
Bekendtgørelse om vildtskader (§ 5) giver i dag adgang til at regulere ræv uden forudgående tilladelse i disse tilfælde:
| Situation | Periode | Bemærkning | Bestemmelse |
|---|---|---|---|
| I forsvarligt indhegnede fjerkræindhegninger og indhegninger med frilandsgrise, der holder ræv ude, samt i bebyggelse og pelsdyrfarme | 1. juni–29. februar | Også med fælder | § 5, stk. 1 |
| Op til 10 m fra disse indhegninger og fra bebyggelse | 1. juni–29. februar | Kun med fælder | § 5, stk. 2 |
| Op til 25 m fra disse indhegninger og fra bebyggelse | 1. juni–29. februar | Med skydevåben | § 5, stk. 3 |
| I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna | 1.–29. februar | Fælder er ikke nævnt i bestemmelsen | § 5, stk. 4 |
| Ejendomme, hvor der er gennemført naturforbedringer efter en biotopplan | 1. januar–29. februar | Kun med fælder | § 5, stk. 5 |
| Rævehvalpe uden for rævegrave i egne, hvor ræv forvolder skade på øvrig fauna | 1. juli–31. august | Ikke på ejendomme med biotopplan. Hvalpene må ikke jages ud af graven. | § 5, stk. 6 |
Om datoen 29. februar: Bekendtgørelsen angiver slutdatoen som 29. februar, og samme formulering bruges i andre jagtregler. Datoen findes kun i skudår. Bekendtgørelsen forklarer ikke, hvordan den skal forstås i andre år, men den naturlige forståelse er, at perioden løber til og med februars sidste dag. I 2027, som ikke er skudår, vil det sige til og med 28. februar. Er du i tvivl, så spørg Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Bemærk også, at flere af perioderne foreslås ændret fra 1. januar 2027 (se nedenfor).
Ved regulering efter § 5, stk. 1, 3, 4 og 6 må der reguleres fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Det gælder også fra skydestiger og skydetårne, der opfylder kravene i jagtmådebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Ved regulering af ræv må der bruges haglgevær fra disse stiger og tårne, selv om haglgevær ellers ikke må medtages dér under jagt. Ved regulering fra stiger og tårne må haglgevær og riffel medtages fra 1½ time før solopgang til 1 time efter solnedgang (§ 5, stk. 7). Regulering med fælder må ske hele døgnet, og der gælder særlige krav til fælderne og tilsynet med dem (§ 5, stk. 7, og kapitel 7).
I andre tilfælde kræver regulering af ræv en tilladelse fra Naturstyrelsen, for eksempel i indhegninger med erhvervsmæssigt fårehold i læmningsperioden eller ved indhegninger og bebyggelse i perioden 1. marts–31. maj (§ 27).
Ved regulering gælder også:
- Kunstigt skjul, kunstige lokkefugle og kunstigt lys må ikke bruges uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre bekendtgørelsen siger andet (§ 33, stk. 1).
- Der må ikke reguleres på foderpladser eller fra motordrevet køretøj uden tilladelse (§ 33, stk. 2).
- Nogle af jagtlovens regler gælder ikke ved regulering, blandt andet forbuddet mod at skyde inden for 50 m fra beboelse (§ 34).
Reglerne for mårhund og vaskebjørn, som er invasive arter, er langt mere vidtgående end reglerne for ræv. De gælder ikke for ræv.
Nye reguleringsregler foreslået: Et udkast til en ny bekendtgørelse om vildtskader var i høring fra august til september 2026 med forventet ikrafttræden 1. januar 2027. Ifølge udkastet skal regulering af ræv uden for forsvarligt indhegnede områder fremover kræve forudgående tilladelse og indberetning. Det gælder blandt andet reguleringen i februar og reguleringen af rævehvalpe. Udkastet er ikke gældende regler, og den endelige bekendtgørelse kan blive ændret. Tjek derfor de gældende regler hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, før du regulerer ræv.
Jagtformer
Anstandsjagt
Ved anstandsjagt sidder du stille på en post og venter på, at ræven kommer forbi. Posten kan være en skydestige, et skydetårn eller et sted på jorden med god udsigt og fast anlæg. Om vinteren er det oplagt at sidde ved skovbryn, levende hegn, grøfter eller andre steder, hvor ræven bevæger sig langs naturlige ledelinjer.
Under jagt må der kun skydes ræv fra en skydestige eller et skydetårn med riflet våben eller bue, og stigen eller tårnet skal opfylde kravene i jagtmådebekendtgørelsen (§ 1, stk. 2). Haglgevær må ikke medtages på en stige eller et tårn under jagt, bortset fra kombinationsvåben (§ 2, stk. 2). Reglerne om afstand, placering og højde gennemgår vi i guiden til bukkejagt for begyndere. Ved regulering gælder de særlige regler, der er beskrevet ovenfor.
Pürsch
Ved pürsch bevæger du dig langsomt gennem terrænet og prøver at komme på skudhold af ræven. Det kræver, at du holder øje med vinden, bevæger dig stille og har en sikker skudstilling, for eksempel med en skydestok. Ræven har en god lugtesans og hørelse, så pürsch er en krævende jagtform.
Gravjagt
Ved gravjagt slipper en gravsøgende hund ind i en rævegrav, så ræven forlader graven og kan skydes, når den kommer ud. Jagten kan foregå ved naturgrave, som ræve eller grævlinger har gravet, eller ved kunstgrave, der typisk er lavet af nedgravede rør. Danmarks Jægerforbund oplyser, at de fleste ræve ved gravjagt nedlægges fra kunstgrave, blandt andet fordi de er mere sikre for hundene.
Vi har ikke fundet særskilte regler om gravjagt på ræv i jagtloven eller i de bekendtgørelser, vi har gennemgået. De almindelige regler om jagttid, våben, jagtret og sikkerhed gælder. Det gør også jagtlovens forbud mod at jage på en måde, der udsætter vildtet for unødige lidelser (§ 22, stk. 1, nr. 1), og dyrevelfærdslovens krav om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe (§ 2). Det gælder både ræven og din egen hund. Vær særligt opmærksom på følgende:
- Grævlingen har ingen jagttid. Ræve og grævlinger kan bruge de samme grave. Gravjagt bør derfor kun foregå, hvor du har god grund til at tro, at graven bruges af ræv og ikke af grævling. Dansk Vildt- og Naturpleje skriver, at jægere undgår grave med grævling, blandt andet fordi de er ødelæggende for hunden.
- Brug en egnet og trænet hund. Gravhunde, terriere og andre gravsøgende racer bruges til gravjagt. Ifølge Danmarks Jægerforbund foregår indlæringen i indlæringsanlæg, der drives af lokale jagtforeninger, hvor hundene trænes med en mekanisk ræv. Hunde med gode egenskaber kan få en frivillig certificering til gravjagt på ræv og mårhund.
- Haglgevær kræver apporterende hund. Bruger du haglgevær ved gravjagten, gælder kravet om en egnet apporterende hund (jagtlovens § 24). En gravhund er ikke nødvendigvis en apporterende hund. Er du i tvivl, om kravet er opfyldt, så spørg Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
- Skyd aldrig ved gravens munding. Hunden kan være lige bag ræven. Dansk Vildt- og Naturpleje anbefaler at lade ræven komme et stykke væk fra hullet, før der skydes.
- Få deltagere og ro omkring graven. Gravjagt egner sig bedst til få jægere, der står stille og har aftalt, hvem der dækker hvilke udgange.
Ved regulering af rævehvalpe efter bekendtgørelse om vildtskader § 5, stk. 6, må hvalpene ikke jages ud af rævegraven.
Fællesjagt og trykjagt
Ræv kan også skydes på fællesjagter, for eksempel tryk- og drivjagter, hvor der ofte bruges haglgevær. Her gælder jagtlederens anvisninger om skudretninger og sikkerhed. De jagtetiske regler anbefaler en sikkerhedsvinkel på mindst 40 grader i forhold til andre jægere, hunde og klappere ved hagljagt på løbende vildt.
Lokkemidler og hjælpemidler
Ved jagt på ræv gælder disse regler om hjælpemidler:
- Elektronisk udstyr til gengivelse af lyd må ikke bruges til jagt (jagtmådebekendtgørelsens § 11, nr. 2). En elektronisk rævepibe eller højttaler med lokkelyde er altså ikke tilladt.
- Elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning, må ikke bruges til jagt (§ 11, nr. 3). Det omfatter for eksempel termiske kikkerter og natkikkerter med elektronisk billedforstærkning.
- Kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet må ikke bruges til jagt (§ 11, nr. 4).
- Levende lokkedyr må ikke bruges (jagtlovens § 23, stk. 3).
- Vildt må ikke fodres med jagt for øje, og vildt må ikke beskydes på jorden i umiddelbar nærhed af en foderplads (jagtlovens § 28).
Ved regulering af ræv gælder de samme forbud. Regulering skal som udgangspunkt følge jagtreglerne (vildtskadebekendtgørelsens § 1, stk. 2), og bekendtgørelsen indeholder ingen undtagelse for ræv fra forbuddene mod elektronisk lyd og elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet. Kunstigt lys må kun bruges ved regulering med tilladelse fra Naturstyrelsen (§ 33, stk. 1). De undtagelser for termiske kikkerter, lysforstærkende udstyr og kunstigt lys, som findes i bekendtgørelsen, gælder blandt andet regulering af mårhund og vaskebjørn (§ 9) og ulv (§ 6), ikke ræv.
Overvejer du at bruge lokkemidler som en mundblæst pibe, så sørg for, at det sker inden for disse rammer. Er du i tvivl om, hvorvidt et hjælpemiddel eller en lokkemetode er lovlig, så spørg Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, før du bruger det.
Våben, ammunition og jagttegn
Jagttegn og påtegning
Du skal have gyldigt jagttegn for at skyde vildt (jagtlovens § 39). Vil du jage med riffel, skal jagttegnet også have påtegning om riffeljagt, som du får ved at bestå riffelprøven (jagttegnsbekendtgørelsens § 24). I resten af det jagtår, hvor du består prøven, kan prøvebeviset gælde som påtegning, hvis du har det med sammen med jagttegnet (§ 30). Riflen kræver desuden våbentilladelse fra politiet.
Riffel
Ræv hører til klasse 3 i våbenbekendtgørelsens bilag 1. Til ræv skal riffelammunitionen have en anslagsenergi på mindst 175 joule på 100 meters afstand (E100). Bilaget nævner kalibrene .17 Rem, .22 Hornet, .221 Rem og .17 HMR som eksempler. Ammunition, der kun opfylder kravet til klasse 4, for eksempel .22 LR, må ikke bruges til ræv. Ammunition til klasse 1 og 2, for eksempel de kalibre, der bruges til rådyr, må også bruges.
- Riflen skal være et riflet våben, der ikke er helautomatisk. En halvautomatisk riffel må højst kunne indeholde 3 patroner. Er den konstrueret til flere, skal magasinet have en permanent anordning, der sikrer det, og der må højst lades med 2 patroner i magasinet og 1 i kammeret (våbenbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 3).
- Riffelprojektiler med 1 vægtprocent bly eller mere må ikke bruges eller medbringes på jagt. Ammunition med randtænding er undtaget (§ 3, stk. 3 og 4).
Haglgevær
- Haglgeværet skal have en pibelængde på mindst 55 cm og være mellem kaliber 12 og kaliber 20. Kalibre, der er mindre end 20, må kun bruges til vildtarterne i klasse 5 (§ 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 5).
- Haglgeværet må højst kunne indeholde 2 patroner (§ 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 2).
- Haglene må højst have en diameter på 4 mm, og hagl af bly må ikke bruges eller medbringes på jagt (§ 2, stk. 2 og 4).
- Patronerne skal opfylde kravene til haglenes vægtfylde og udgangshastighed i § 2, stk. 1. Kravene står normalt på æsken. Er du i tvivl, så spørg din våbenhandler.
Husk den apporterende hund: Ved jagt med haglgevær på ikkeklovbærende vildt på landjorden skal du have en egnet apporterende hund med (jagtlovens § 24). Ræv er ikkeklovbærende vildt, så kravet gælder også ved hagljagt på ræv.
Buejagt
Ræv må jages med bue, hvis du har bestået buejagtprøven. Der gælder særlige krav til buens anslagsenergi og til jagtodden (våbenbekendtgørelsens §§ 4 og 5). Dem behandler vi ikke nærmere i denne guide.
Udstyr til rævejagt
Det meste udstyr er det samme som til anden jagt. Listen er delt i lovkrav, anbefalet basisudstyr og ekstraudstyr.
Lovkrav
| Krav | Bestemmelse |
|---|---|
| Jagttegn og fotolegitimation skal medbringes | Jagtlovens § 39, stk. 2 |
| Påtegning om riffeljagt eller prøvebevis, hvis du jager med riffel | Jagttegnsbekendtgørelsens §§ 24 og 30 |
| Lovligt våben med våbentilladelse | Våbenbekendtgørelsens § 1 og våbenlovgivningen |
| Ammunition, der opfylder kravene til ræv, og blyfri hagl | Våbenbekendtgørelsens §§ 2 og 3 og bilag 1 |
| Egnet apporterende hund ved jagt med haglgevær | Jagtlovens § 24 |
Anbefalet basisudstyr
| Udstyr | Hvorfor |
|---|---|
| Håndkikkert | Til at finde ræven og bedømme baggrund og skudvinkel |
| Varmt og stille tøj | Rævejagt foregår ofte i kulde, og du sidder stille i lang tid |
| Fodtøj, der holder dig varm og tør | Kolde fødder er en af de hurtigste grunde til at give op |
| Skydestok eller anden mulighed for fast anlæg | Giver et roligere og mere sikkert skud |
| Engangshandsker | Til håndtering af nedlagte ræve |
| Mobiltelefon | Til at holde kontakt med den jagtberettigede og andre jægere |
Ekstraudstyr
| Udstyr | Hvorfor |
|---|---|
| Siddeunderlag | Gør det lettere at sidde stille og varmt |
| Pandelampe | Til at finde vej til og fra posten i mørke, ikke til at belyse vildtet |
| Afstandsmåler | Hjælper dig med at holde dig inden for de anbefalede skudafstande |
| Plastsæk eller vildtsæk | Til transport af ræven |
| Signalvest eller pejlehalsbånd til hunden | Gør hunden synlig og lettere at finde ved jagt med hund |
Ræven er mest aktiv i dårligt lys, så kikkerten er vigtig. Vil du vide mere om, hvilket format der passer til dig, så læs vores guides til 8×42 eller 10×42, jagtkikkertens format, synsfelt og lysstyrke og køb af håndkikkert til jagt. Til lange timer i kulde og fugt kan vores guide til jagtstøvler hjælpe dig med at vælge fodtøj. Du kan også se de produkter, vi har beskrevet, under optik, jagttøj, jagthundeudstyr og tilbehør.
Sådan forbereder du dig
Find rævens veje
Ræven bruger ofte de samme ruter. Kig efter spor i sne og blød jord, ekskrementer på markveje og stier, og aktive grave med frisk opgravet jord. Ledelinjer som grøfter, levende hegn og skovbryn er ofte gode steder at lede.
Gå terrænet igennem i dagslys, og find ud af, hvor skellene går, hvor der er veje, stier og huse, og hvilke skudretninger der har sikkert kuglefang. Du må kun jage, hvor du har jagtret eller samtykke fra den jagtberettigede (jagtlovens § 13), og du må ikke skyde inden for 50 m fra beboelse uden beboerens samtykke under jagt (§ 19).
Vind og vejr
Ræven har en fremragende lugtesans. Vælg din post eller pürschrute, så vinden blæser fra ræven mod dig, og hav et alternativ, hvis vinden vender. Kom i god tid, så området kan falde til ro, efter du er gået ud.
Aftaler
Aftal på forhånd med den jagtberettigede, hvor du må jage, hvilke jagtformer der er tilladt, og om der må bruges hund. Skal du regulere, så sørg for at have ejerens eller brugerens bemyndigelse, og kend de regler, der gælder for den konkrete situation.
Træn skydningen
De jagtetiske regler anbefaler jagtrelevant skydetræning på forskellige afstande, i forskellige vinkler og stillinger. Ræven er et lille mål, især på afstand og i dårligt lys. Kend dine egne grænser, og eksperimentér aldrig på jagt.
Jagtetik, sikkerhed og ansvarlig skudafgivelse
Skudafstande
De jagtetiske regler anbefaler disse maksimale skudafstande:
| Våben | Anbefalet maksimal afstand til ræv |
|---|---|
| Haglgevær | 25 meter. Ved bagskud afkortes afstanden med 5 meter. |
| Riffel | 100 meter, og som udgangspunkt kun med fast anlæg |
Afstandene er anbefalinger, ikke lovkrav, og de skal forstås som øvre grænser. Kan du ikke ramme sikkert på den afstand fra den stilling, du står i, skal grænsen være kortere. Jagtloven forbyder at jage på en måde, der udsætter vildtet for unødige lidelser (§ 22, stk. 1, nr. 1).
Kuglefang og rikochetter
De jagtetiske regler siger: Skyd aldrig med riffel uden et sikkert kuglefang. Kuglen skal ende i jorden tæt bag ræven, hvis den går igennem eller forbi. Tænk på, hvad der ligger i skudretningen, også langt bag ræven. En riffelkugle kan flyve meget langt, hvis den ikke bliver stoppet.
Kugler og hagl kan prelle af på sten, vand, is og hård eller frossen jord. De jagtetiske regler gør opmærksom på, at frostvejr øger risikoen for rikochetter. Det er særligt relevant ved rævejagt, der ofte foregår om vinteren. Vær ekstra forsigtig ved flade skudvinkler.
Hvornår skal du lade være med at skyde?
Lad være med at skyde, hvis:
- Du ikke er sikker på, at det er en ræv. I dårligt lys kan en ræv forveksles med en kat, en hund eller en mårhund.
- Der ikke er sikkert kuglefang, eller du ikke kan overskue baggrunden.
- Ræven er uden for dit skudhold eller den anbefalede afstand.
- Hunden eller andre personer kan være i skudlinjen.
- Det er før solopgang eller efter solnedgang, og du ikke regulerer efter regler, der tillader det.
Efter skuddet
Hold øje med ræven
Følg ræven med øjnene efter skuddet, og læg mærke til, hvor den stod, hvordan den reagerede, og hvor du sidst så den. De jagtetiske regler anbefaler at markere anskudsstedet og det sted, hvorfra du skød.
Anskydning
Reglen om at tilkalde en schweisshundefører inden for 6 dagtimer gælder kun klovbærende vildt, ikke ræv (bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt, § 1). Du har dog stadig ansvar for at begrænse dyrets lidelser. De jagtetiske regler opfordrer til altid at hjælpe med, at anskudt vildt bliver fundet, og til at aflive det på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde, for eksempel med et fangstskud.
Ved hagljagt er den apporterende hund en vigtig hjælp til at finde en anskudt ræv. Løber ræven ind på naboens jord, så følg den ikke uden aftale med den jagtberettigede dér. Du må ikke jage, hvor du ikke har jagtret eller samtykke (jagtlovens § 13), og du må ikke tage vildt, der falder på en andens jagtgrund (§ 17).
Håndtering af den nedlagte ræv
- Brug handsker, når du håndterer ræven, og vask hænderne bagefter.
- Pas på med at lade hunde komme i kontakt med ræven.
Københavns Universitet efterlyser fortsat ræve til overvågningen af rævens dværgbændelorm (oktober 2026). Både ræve nedlagt ved jagt eller regulering, trafikdræbte og dødfundne ræve kan indgå. Der modtages ræve fra hele landet, men der er især brug for ræve fra Midt- og Nordjylland og hovedstadsområdet. Kontakt Patologivagten på Københavns Universitet, før du sender eller afleverer en ræv. Kontaktoplysningerne findes via kilderne nederst.
Husk at indberette dit vildtudbytte senest 31. marts for det foregående jagtår (jagttegnsbekendtgørelsens § 51).
Typiske begynderfejl
- At blande jagt og regulering sammen. Jagttider, tidsrum og hjælpemidler er forskellige. Kend de regler, der gælder i den konkrete situation.
- At skyde efter solnedgang. Ræven bliver mere aktiv, når lyset forsvinder, men jagt må kun foregå til solnedgang.
- At skyde for langt. Ræven er et lille mål. Hold dig inden for 25 meter med haglgevær og 100 meter med riffel, gerne kortere.
- At glemme vinden. En ræv, der får færten af dig, kommer ikke tilbage foreløbig.
- At sidde uroligt. Ræven opdager bevægelser hurtigt. Klæd dig varmt nok til at sidde stille.
- At slippe hunden i den forkerte grav. Undersøg, om graven bruges af ræv eller af grævling, før hunden slippes.
- At glemme rikochetrisikoen i frost. Frossen jord og is kan få kuglen eller haglene til at prelle af.
Tjekliste før rævejagten
Papirer og regler
- Jagttegnet er gyldigt og har påtegning om riffel, hvis du jager med riffel.
- Har du først bestået riffelprøven i dette jagtår, kan prøvebeviset i resten af jagtåret gælde som påtegning, når du har det med sammen med jagttegnet.
- Våbentilladelsen er i orden.
- Du har tilladelse fra den jagtberettigede og kender aftalerne om jagtform og hund.
- Du har tjekket, at det er jagttid, og at du ikke jager i Bornholms Kommune.
- Skal du regulere, har du ejerens eller brugerens bemyndigelse og kender de gældende regler for situationen.
Våben og ammunition
- Riffelammunitionen opfylder kravet til ræv (E100 mindst 175 joule) og er blyfri, medmindre den er randtændt.
- Haglgeværet er mellem kaliber 12 og 20, og haglene er blyfri og højst 4 mm.
- Riflen er indskudt, og du har trænet de skudstillinger, du vil bruge.
Terræn og sikkerhed
- Du kender skel, stier, veje og beboelse.
- Du ved, hvilke skudretninger der har sikkert kuglefang.
- Ved gravjagt har I undersøgt, om graven bruges af ræv og ikke af grævling, og I har aftalt, hvem der dækker hvilke udgange.
Udstyr
- Kikkert, varmt tøj, handsker og telefon er pakket.
- Du har en egnet apporterende hund med, hvis du jager med haglgevær.
- Eventuelt ekstraudstyr, for eksempel siddeunderlag eller pandelampe, er pakket, hvis du vil have det med.
Afslutning
God rævejagt handler om tålmodighed, terrænkendskab og om at kende reglerne godt nok til at vide, hvornår du må skyde, og hvornår du skal lade være. Start med de jagtformer og den afstand, du er tryg ved, og byg erfaringen op, gerne sammen med en erfaren rævejæger.
Har du spørgsmål om rævejagt, eller vil du dele erfaringer med andre jægere, så skriv gerne i Jagtudstyr.dk's forum.
Kilder
- Jagttidsbekendtgørelsen (BEK nr. 470 af 17. maj 2024), Retsinformation
- Høring om ny jagttidsbekendtgørelse, Høringsportalen
- Bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr. 708 af 27. august 2026), Retsinformation
- Høring af udkast til bekendtgørelse om vildtskader, Høringsportalen
- Lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 639 af 26. maj 2023 med senere ændringer), Retsinformation
- Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt (BEK nr. 1479 af 5. december 2023), Retsinformation
- Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (BEK nr. 1652 af 19. december 2017), Retsinformation
- Jagttegnsbekendtgørelsen (BEK nr. 238 af 27. februar 2025), Retsinformation
- Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt (BEK nr. 827 af 24. juni 2016), Retsinformation
- Dyrevelfærdsloven (LBK nr. 994 af 30. juni 2025), Retsinformation
- De jagtetiske regler, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- Ræv, Naturhistorisk Museum Aarhus
- Ræv, Arter.dk (Miljøstyrelsen og Naturhistorisk Museum Aarhus)
- Ræv, Danmarks Naturfredningsforening
- Rævens dværgbændelorm, Fødevarestyrelsen
- Zoonotiske parasitter i danske ræve, Statens Serum Institut
- Nye fund af rævens dværgbændelorm, Danmarks Jægerforbund
- Nye fund af rævens dværgbændelorm på Rømø og i Midtjylland – flere ræve efterlyses, Københavns Universitet
- Gravjagt på ræv, Danmarks Jægerforbund
- Gravsøgende hunde, Danmarks Jægerforbund
- Gravjagt, Dansk Vildt- og Naturpleje
- Regulering af mårhund fra grav, Danmarks Jægerforbund