Bukkejagt for begyndere: Jagttider, udstyr og gode råd
Udgivet
Alt det, du bør have styr på før din første bukkejagt: gældende jagttider og lokale undtagelser, krav til jagttegn og riffel, pakkeliste, pürsch eller anstand, sikker identifikation af råbukken og hvad du gør efter skuddet.
18 min. læsning

Den 16. maj går bukkejagten ind, og for mange nye jægere er den første morgen på stigen noget, man har set frem til længe. Bukkejagt er rolig, stille jagt med riffel, hvor du som regel er alene, og hvor det er dig, der afgør, om der skal skydes. Det stiller krav til både forberedelse, vildtkendskab og dømmekraft.
Denne guide er skrevet til dig, der har jagttegn, eller snart får det, og som vil gå på bukkejagt for første gang. Vi gennemgår reglerne, udstyret, forberedelsen i terrænet, hvordan du kender en råbuk fra rå og lam, og hvad du gør, når skuddet er gået.
Undervejs skelner vi mellem tre ting:
- Lovkrav er regler i jagtloven og de tilhørende bekendtgørelser. Dem skal du overholde.
- Jagtetiske anbefalinger kommer fra De jagtetiske regler, som Vildtforvaltningsrådet har udarbejdet sammen med myndighederne. De er ikke lov, men de er grundlaget for god jagtskik.
- Praktiske råd er vores egne anbefalinger til, hvordan du kan gøre det lettere for dig selv.
Guiden giver et overblik, men den erstatter ikke reglerne selv. Kilderne står nederst, og det er altid den gældende lovtekst, der tæller.
Hvad er bukkejagt?
Bukkejagt er jagt på råbuk, hannen hos rådyr, i forårs- og sommerperioden. I den periode må der kun skydes buk. Råer og lam har ikke jagttid om foråret. Det er også den tid, hvor råerne sætter lam, og lammene ligger i de første uger skjult i vegetationen, mens råen søger føde.
Om foråret er bukkene territoriehævdende. De markerer deres område ved at feje opsatsen mod mindre træer og ved duftmærker. Rådyrenes parringstid, brunsten, ligger i juli og august, altså for størstedelens vedkommende efter at forårsjagten er slut.
Bukkejagt foregår typisk som anstandsjagt fra en skydestige, et skydetårn eller en fast post på jorden, eller som pürsch, hvor du langsomt og forsigtigt bevæger dig gennem terrænet.
Hvornår går bukkejagten ind?
Den generelle jagttid på råbuk er 16. maj–15. juli og igen 1. oktober–31. januar. Rå og lam har jagttid 1. oktober–31. januar. Det følger af jagttidsbekendtgørelsens bilag 1.
Jagten må som udgangspunkt kun foregå fra solopgang til solnedgang (jagtlovens § 4 og jagttidsbekendtgørelsens § 3, stk. 2). Det betyder, at bukkejagten på premieredagen tidligst begynder ved solopgang den 16. maj, og at den sidste dag slutter ved solnedgang den 15. juli. Solopgangen er tidlig i maj og juni, så tjek det præcise tidspunkt for dit område.
Lokale jagttider for råvildt
En række øer og områder har lokale jagttider, der afviger fra den generelle (jagttidsbekendtgørelsens § 2 og bilag 2). For råvildt står der følgende i bilag 2:
| Område | Lokal jagttid ifølge bilag 2 |
|---|---|
| Øen Sejerø | Råbuk 16.05–15.06 og 01.12–31.01. Rå og -lam 01.12–31.01 |
| Øen Ærø | Råbuk 16.06–15.07 og 01.11–30.11. Rå og -lam 01.11–30.11 |
| Øen Als | Råbuk 16.05–15.07 og 01.11–31.12. Rå og -lam 01.11–31.12 |
| Halvøen Kegnæs | Som for Øen Als, dog råvildt 01.12–07.12 |
| Øen Lyø | Råvildt 01.10–15.10 |
| Øen Endelave | Råvildt 01.10–08.10 |
| Øen Mandø | Råvildt: ingen jagttid |
På Sejerø, Ærø og Als er der fastsat særskilte perioder for råbuk. På Ærø begynder forårsjagten på buk derfor først 16. juni, og på Sejerø slutter den allerede 15. juni.
»Råvildt« er den almindelige betegnelse for rådyr, altså buk, rå og lam under ét. For Kegnæs, Lyø, Endelave og Mandø angiver bilag 2 én fælles jagttid for råvildt i stedet for særskilte perioder for buk og for rå og lam. På Lyø og Endelave ligger perioden i oktober, og på Mandø er der ingen jagttid på råvildt. For Kegnæs henviser bilaget til jagttiderne på Als, dog med en særlig periode for råvildt i december. Skal du på bukkejagt i et af de fire områder, så få jagttiden bekræftet hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, før du planlægger jagten.
Områderne er i bilag 2 kun angivet med navn, for eksempel »Øen Lyø« eller »Halvøen Kegnæs«, og der hører ikke kort til dem. Er du i tvivl om, hvorvidt dit terræn ligger i et af områderne, så spørg styrelsen.
Nye jagttider på vej: Et udkast til en ny jagttidsbekendtgørelse var i offentlig høring i efteråret 2026 med forventet ikrafttræden 1. februar 2027. Vi har ikke set forslag om at ændre de generelle datoer for råbuk i udkastet, men det er kun den endelige bekendtgørelse, der gælder. Tjek derfor jagttiderne igen, før sæsonen begynder.
Det skal være på plads, før du går på jagt
Jagttegn, riffelpåtegning og våbentilladelse
Om foråret må du kun gå på bukkejagt med riffel eller bue. Jagt på råbuk med haglgevær er forbudt i perioden 16. maj–15. juli (våbenbekendtgørelsens § 1, stk. 4). I efterårsperioden må råvildt også jages med haglgevær, men denne guide handler om forårsjagten med riffel.
Til riffeljagt skal du have:
- Jagttegn med påtegning om tilladelse til jagt med jagtriffel (jagttegnsbekendtgørelsens § 24). Påtegningen gives, når du har bestået riffelprøven. I resten af det jagtår, hvor du består prøven, gælder prøvebeviset som påtegning, hvis du har det med sammen med jagttegnet (§ 30, stk. 1).
- Våbentilladelse til riflen. Den søges hos politiet. Med gyldigt jagttegn kan du efter våbenlovgivningen få våbentilladelse til en jagtriffel.
- Jagttegnet og fotolegitimation med på jagten. Begge dele skal på forlangende vises til politiet (jagtlovens § 39, stk. 2).
Bue kræver en særskilt buejagtprøve. Den behandler vi ikke i denne guide.
Riffel og ammunition
Riflen skal være et riflet våben, der ikke er helautomatisk. En halvautomatisk riffel må højst kunne indeholde 3 patroner. Er den konstrueret til flere, skal magasinet have en permanent anordning, der sikrer det, og der må højst lades med 2 patroner i magasinet og 1 i kammeret (våbenbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 3).
Råvildt hører til klasse 2 i våbenbekendtgørelsens bilag 1. Det betyder, at riffelammunitionen skal opfylde disse lovkrav:
- Kuglediameter på mindst 5,5 mm og anslagsenergi på mindst 800 joule på 100 meters afstand (E100) (bilag 1).
- Projektilet skal være ekspanderende eller fragmenterende (§ 3, stk. 2).
- Projektiler med 1 vægtprocent bly eller derover må ikke medbringes eller bruges til jagt (§ 3, stk. 3). Undtagelsen i stk. 4 gælder kun randtændt ammunition og ammunition til luft- og fjedervåben.
Ammunitionens data står normalt hos producenten eller på æsken. Er du i tvivl, så spørg en våbenhandler eller din riffelinstruktør, før du køber.
Jagtret og terræn
Du må kun jage, hvor du har jagtret eller samtykke fra den, der har jagtretten (jagtlovens § 13). Er du inviteret, så aftal på forhånd præcis, hvor du må jage, hvilke bukke der må skydes, og hvem du skal kontakte, hvis du anskyder et dyr.
Jagtloven indeholder også disse krav:
- Du må ikke drive jagt på eller fra offentlig vej eller sti (§ 16).
- Du må ikke skyde inden for 50 meter fra beboelsesbygninger, medmindre beboeren har givet samtykke (§ 19).
- Der må som hovedregel ikke jages på arealer under 1 hektar, og på arealer under 5 hektar må kun ejeren og dennes husstand jage. Begrænsningerne gælder ikke, hvis der er indgået aftale om, at jagten udøves sammen med tilgrænsende arealer, så det samlede areal overstiger grænserne (§ 18).
- Falder et dyr, du har skudt, på en anden persons jagtgrund, må du ikke tage det. Ejeren eller den jagtberettigede skal underrettes snarest muligt (§ 17).
Skydestige, skydetårn og skjul
Reglerne står i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Udgangspunktet er, at der ikke må drives jagt på pattedyr fra kunstigt skjul som hus, hytte eller jordhul eller fra en platform eller et sæde, der er hævet mere end 50 cm over terrænet (§ 1, stk. 1).
Med riflet våben eller bue må der dog jages på klovbærende vildt og ræv fra et skydetårn eller en skydestige, når disse betingelser er opfyldt (§ 1, stk. 2):
| Krav | Skydetårn | Skydestige |
|---|---|---|
| Hvad er det? | Permanent opstillet konstruktion med platform | Ikke permanent, transportabel stige med sæde |
| Afstand til anden ejendom | Mindst 130 m, medmindre andet er skriftligt aftalt med ejeren af den anden ejendom | Samme regel som for skydetårn |
| Placering | I skov på mindst 0,5 ha, i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn | I en bevoksning, for eksempel skov, skovbryn, remise eller læhegn, hvor træer eller buske er mindst lige så høje som stigen |
| Højde | Platformen højst 5 m over jorden | Sædet højst 5 m over jorden, og stigen skal stå op ad et træ eller en busk |
| Udformning | Træ eller metal, gulvareal højst 2 m², sider højst 110 cm og eventuelt en flad overdækning | Ingen særlige krav ud over højde og placering |
Hverken tårn eller stige må virke skæmmende i landskabet. Bemærk, at undtagelsen fra 130-metersreglen kræver en skriftlig aftale med ejeren af den anden ejendom.
Jagtvåben må ikke medtages på en platform eller et sæde, hvorfra der ikke må drives jagt (§ 2, stk. 1). På en lovlig platform må der ikke medtages haglgevær, bortset fra kombinationsvåben, og jagtvåben må ikke medtages mellem solnedgang og en halv time før solopgang (§ 2, stk. 2). Selve jagten må stadig først begynde ved solopgang.
Står der allerede stiger og tårne i terrænet, så spørg den jagtberettigede, om de er opsat efter reglerne. Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil andre konstruktioner end skydetårne i det åbne land normalt kræve tilladelse fra kommunen.
Indberetning af vildtudbytte
Har du jagttegn med tilladelse til at gå på jagt, skal du indberette dit vildtudbytte senest 31. marts for det foregående jagtår. Det gælder også, hvis du ikke har nedlagt noget. Indberetningen sker på »Mit jagttegn« (jagttegnsbekendtgørelsens § 51).
Pakkeliste til bukkejagten
Du behøver ikke meget udstyr for at gå på bukkejagt. Listen er delt i tre: det, loven kræver, det, vi anbefaler som basis, og ekstraudstyr, der kan gøre jagten lettere.
Lovkrav
| Krav | Bestemmelse |
|---|---|
| Jagttegn og fotolegitimation skal medbringes | Jagtlovens § 39, stk. 2 |
| Påtegning om riffeljagt eller prøvebevis i det jagtår, hvor riffelprøven er bestået | Jagttegnsbekendtgørelsens §§ 24 og 30 |
| Lovlig jagtriffel med våbentilladelse | Våbenbekendtgørelsens § 1 og våbenlovgivningen |
| Blyfri ammunition, der opfylder kravene til råvildt | Våbenbekendtgørelsens § 3 og bilag 1 |
Anbefalet basisudstyr
Udstyret her er ikke lovpligtigt, men vi anbefaler det til enhver bukkejagt.
| Udstyr | Hvorfor |
|---|---|
| Håndkikkert | Til at finde og bedømme vildtet, før du løfter riflen |
| Skydestok eller anden mulighed for fast anlæg | Giver et roligere og mere sikkert skud |
| Kniv, engangshandsker og et rent underlag | Til brækning og hygiejnisk håndtering af dyret |
| Mobiltelefon med strøm | Til at kontakte den jagtberettigede eller en schweisshundefører |
| Kontaktoplysninger på en schweisshundefører | De jagtetiske regler anbefaler at planlægge en mulig eftersøgning |
| Tøj og fodtøj, der er stille og passer til vejret | Morgenerne kan være kolde, og vegetationen er ofte våd af dug |
Ekstraudstyr
| Udstyr | Hvorfor |
|---|---|
| Pandelampe | Til at finde vej ud til posten i halvmørke |
| Lille rygsæk | Til kniv, handsker, vand og ekstra tøj |
| Myggenet eller myggemiddel | Myggene kan være mange i forsommeren |
| Siddeunderlag | Gør det lettere at sidde stille i længere tid |
| Plastsække eller vildtsæk og snor | Til transport og eventuelt ophængning |
| Afstandsmåler | Kan hjælpe dig med at vurdere afstanden, før du skyder |
Til bukkejagt bruger mange en håndkikkert i 8×42 eller 10×42. Vi går ikke i detaljer med optikken her. Har du brug for hjælp til at vælge, så læs vores guide til 8×42 eller 10×42, vores guide til jagtkikkertens format, synsfelt og lysstyrke og vores købsguide til håndkikkert til jagt.
Morgendug i højt græs gør hurtigt fødderne våde. Vores guide til jagtstøvler gennemgår pasform og vandtæthed. Du kan også se de produkter, vi har beskrevet, i udstyrsoversigten under jagttøj, rygsække og tilbehør.
Sådan forbereder du dig
Lær terrænet at kende
Det bedste, du kan gøre før premieren, er at bruge tid i terrænet. Gå det igennem i dagslys, og find ud af:
- Hvor skellene går, og hvor naboens jord begynder.
- Hvor der er veje, stier, huse og andre steder, hvor der kan færdes mennesker.
- Hvor stiger og tårne står, og hvilke skudretninger der har sikkert kuglefang.
- Hvor rådyrene færdes, fouragerer og søger dækning.
Gå roligt ud til den stige, du skal bruge, og prøv at sidde der. Se på, hvor dyrene sandsynligvis vil komme frem, og hvor du kan skyde sikkert. Et skud, du har tænkt igennem på forhånd, er lettere at tage stilling til, når bukken står der.
Observér før sæsonen
I ugerne før 16. maj kan du med fordel sidde i terrænet tidligt om morgenen eller sent om aftenen og observere med kikkerten. Rådyr er ofte aktive i skumringen og ved daggry, og bukkene er i gang med at markere territorier. Du kan lede efter fejede småtræer og skrab i jorden.
Observation giver dig et billede af, hvilke dyr der er i området, og hjælper dig med at vurdere, hvilke bukke der bør skydes. Aftal afskydningen med den jagtberettigede, så den passer til bestanden på stedet.
Husk, at du forstyrrer, hver gang du går i terrænet. De jagtetiske regler anbefaler at begrænse forstyrrelserne og gennemføre få og effektive jagter.
Vind og vejr
Rådyr har en god lugtesans. Kommer vinden fra dig og ind mod det sted, hvor dyrene står, får de færten af dig. Vælg derfor post eller pürschrute efter vindretningen, og hav et alternativ, hvis vinden vender. Et praktisk råd er at tjekke vejrudsigten aftenen før og igen, inden du går ud.
Kom i god tid. Det giver dyrene tid til at falde til ro efter, at du er gået ud til posten.
Skyd riflen ind
Kontrollér riflens indskydning på en skydebane før sæsonen, og træn de skudstillinger, du vil bruge på jagt. De jagtetiske regler anbefaler jagtrelevant skydetræning på forskellige afstande og i forskellige stillinger, så du kender dine begrænsninger. Eksperimentér aldrig på jagt.
Pürsch eller anstand – hvad passer til en nybegynder?
Anstandsjagt betyder, at du sidder stille på en post, typisk en skydestige eller et skydetårn, og venter på, at vildtet kommer. Fra en forhøjet post har du bedre overblik, og skuddet går skråt nedad, hvilket giver et bedre kuglefang. Det fremhæver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø også som en sikkerhedsfordel. På stigen har du ofte et fast anlæg, og du har tid til at observere dyret, før du beslutter dig.
Pürsch betyder, at du langsomt bevæger dig gennem terrænet for at finde vildtet. Det kræver, at du kan bevæge dig stille, holde øje med vinden, se dyret før det ser dig og skyde fra en skydestok. Det er en spændende jagtform, men der er flere ting, der skal gå op i en højere enhed, og ofte mindre tid til at vurdere dyret og baggrunden.
Vores råd: Begynd med anstandsjagt fra en lovlig stige eller et tårn i et terræn, du kender. Når du har erfaring med at bedømme bukke og skudsituationer, kan du prøve kræfter med pürsch, gerne sammen med en erfaren jæger.
Sådan kender du en råbuk fra rå og lam
I forårsjagten må der kun skydes buk. Rå og lam har ikke jagttid i perioden, og jagt må kun drives inden for jagttiden (jagtlovens § 3, stk. 1). Det vigtigste kendetegn er opsatsen: normalt er det kun bukken, der har opsats.
Det lyder enkelt, men i praksis er der flere faldgruber:
- Unge bukke kan have en kort opsats. Hos en spidsbuk kan opsatsen være så kort, at den er svær at se på afstand, især hvis ørerne, græs eller grene dækker hovedet.
- Lyset kan snyde. I skumringen, i modlys og i tæt vegetation kan det være svært at se detaljer, også med en god kikkert.
- Flere dyr sammen. Står der flere rådyr, så sørg for, at det dyr, du sigter på, er det samme, som du har bedømt.
- Sjældne undtagelser findes. Råer kan i sjældne tilfælde få opsatslignende udvækster, typisk på grund af hormonforstyrrelser, og en sådan rå kan endda være fulgt af lam. Omvendt kan en buk have en unormal opsats, for eksempel en såkaldt parykopsats, der ikke ligner en normal opsats.
- Lam i vegetationen. Lammene har en fintplettet dragt og ligger i de første uger skjult i græs og krat, mens råen søger føde. Ser du en rå, kan der være lam i nærheden. Lad lam, du finder, ligge i fred.
Andre kendetegn, som kropsform, adfærd og pelsens detaljer, kan støtte din bedømmelse, men de kræver erfaring at tolke, og intet enkelt kendetegn giver fuld sikkerhed. Derfor gælder én enkel regel: Skyd aldrig, hvis du ikke er helt sikker på, at det er en buk. Ser du for eksempel lam ved dyret, eller kan du ikke se opsatsen tydeligt, så lad være. De jagtetiske regler siger det kort: Kend dit vildt, og skyd kun, når du ved, hvad du skyder til.
Hvilken buk skal skydes?
Det er ikke nok, at det er en buk. De jagtetiske regler anbefaler at vurdere dyrets alder og kondition før skuddet og som hovedregel skyde »ung før gammel« og »svag før stærk«, medmindre der er aftalt noget andet. Det præcise mål for afskydningen bør du aftale med den jagtberettigede. Aldersbedømmelse af levende bukke er svær, og selv erfarne jægere kan ikke bestemme en præcis alder ude i terrænet.
Sikkerhed og ansvarlig skudafgivelse
Sikkerheden er altid din egen personlige opgave. Ved bukkejagt er du ofte alene, og der er ingen jagtleder, der anviser skudretninger. Derfor skal du selv vurdere hver eneste skudsituation.
Kuglefang er afgørende
De jagtetiske regler er klare: Skyd aldrig med riffel uden et sikkert kuglefang. Kuglefanget er det, der stopper kuglen, hvis den går igennem dyret eller forbi. Om det er sikkert, afhænger af tre ting:
- Terrænet bag dyret. Kuglen skal ende i jorden tæt bag dyret. Skyd aldrig mod en bakketop, mod et dyr i silhuet mod himlen eller mod en baggrund, du ikke kan overskue.
- Skudretningen. Tænk på alt, hvad der ligger i skudretningen, også langt bag dyret, for eksempel veje, stier, huse, folk i marken og naboens jord. En riffelkugle kan flyve meget langt, hvis den ikke bliver stoppet. Et skud skråt nedad fra en stige eller et tårn giver normalt et bedre kuglefang end et vandret skud.
- Risikoen for rikochetter. En kugle kan prelle af og fortsætte i en helt anden retning, for eksempel på sten, hård jord, vandoverflader, grene og stammer. Risikoen er størst ved flade skudvinkler. Skyd ikke, hvis kuglen kan ramme sådanne flader.
Kan du ikke se, hvor kuglen ender, så lad være med at skyde.
Jagtetiske anbefalinger til riffelskuddet
Punkterne her er ikke lovkrav, men anbefalinger fra De jagtetiske regler. De anbefaler blandt andet, at du:
- Som udgangspunkt ikke skyder uden fast anlæg.
- Ikke skyder på afstande over 100 meter.
- Skyder efter »bladet« og altid i gunstige vinkler, så vidt muligt i rent sideskud.
- Ikke skyder til løbende vildt, medmindre du gennem omfattende træning har opnået rutine i det.
- Kun skyder efter et nyt stykke vildt, når du er sikker på, at det første er dødt.
De 100 meter er altså ikke en lovbestemt maksimalafstand, men en jagtetisk anbefaling, og den skal forstås som en øvre grænse. Kan du ikke ramme sikkert på den afstand fra den stilling, du står i, skal grænsen være kortere.
Praktiske sikkerhedsråd
- Klatr aldrig op eller ned ad en stige med et ladt våben. Lad først, når du sidder sikkert, og aflad, før du går ned.
- Kontrollér stigen eller tårnet, før du klatrer op. Træ kan rådne, og beslag kan løsne sig.
- Fortæl nogen, hvor du jager, og hvornår du forventer at være hjemme.
- Alkohol og aktiv jagtudøvelse hører ikke sammen.
Hvornår skal du lade være med at skyde?
Lad være med at skyde, hvis:
- Du ikke er sikker på, at det er en buk.
- Der ikke er sikkert kuglefang.
- Dyret står skjult bag grene eller græs, eller et andet dyr står bag eller ved siden af.
- Dyret ikke står i en gunstig vinkel.
- Afstanden er større, end du kan skyde sikkert på.
- Du ikke har et roligt, fast anlæg.
- Lyset er for dårligt til at se dyret og baggrunden tydeligt.
- Dyret står uden for det område, hvor du har jagtret, eller inden for 50 meter fra beboelse uden samtykke.
En buk, der ikke bliver skudt, kan du se igen en anden dag. Et dyr, der bliver anskudt, kan du ikke gøre om.
Efter skuddet
Hold øje og bliv rolig
Følg dyret med øjnene så længe som muligt efter skuddet. Læg mærke til, hvordan det reagerede, hvor det stod, og hvor du sidst så det. De jagtetiske regler anbefaler at markere anskudsstedet og det sted, hvorfra du skød. Et praktisk råd er at lade et stykke tid gå, før du går hen til stedet, så du ikke jager et anskudt dyr op.
Undersøg anskudsstedet
Gå forsigtigt hen til det sted, hvor dyret stod. Ligger bukken synligt død, kan du gå videre til brækning. Gør den ikke det, så kig efter pürschtegn, for eksempel hår, schweiss (jægersprogets ord for blod uden for dyrekroppen) og knoglestumper. Danmarks Jægerforbund fremhæver, at du ikke bør trampe rundt i sporet, fordi det gør arbejdet sværere for en schweisshund.
Ring til en schweisshundefører
Hvis der er tegn på, at dyret er ramt, og du ikke finder det, så kontakt en hundefører fra Naturstyrelsens Schweiss-register. Hundeførerne findes på schweiss.dk. De arbejder frivilligt, og den, der tilkalder hundeføreren, betaler som udgangspunkt kun kørslen.
Lovkravet: Er der tegn på anskydning af klovbærende vildt, og er dyret ikke fundet inden for 6 dagtimer, skal den, der har jagtretten, sørge for, at en hundefører fra Schweiss-registret tilkaldes. Dagtimer regnes fra solopgang til solnedgang. Deltager den jagtberettigede ikke selv i jagten, har den, der anskød dyret, pligten (bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt, § 1).
Den jagtetiske anbefaling: Vent ikke på, at de 6 timer er gået. De jagtetiske regler opfordrer til at planlægge en mulig eftersøgning på forhånd og til at ringe hellere én gang for meget end én gang for lidt. Fortæl hundeføreren præcist, hvad du så i skudøjeblikket, og hvad du har fundet på anskudsstedet.
Løber dyret ind på naboens jord, så følg det ikke selv uden aftale med den jagtberettigede dér. Det er vores praktiske råd, fordi du ikke må jage, hvor du ikke har jagtret eller samtykke (jagtlovens § 13), og fordi du ikke må tage et dyr, der falder på en andens jagtgrund (§ 17). Legitimerede schweisshundeførere har derimod mod forevisning af legitimation adgang til privat område for at eftersøge og aflive nødstedt vildt (bekendtgørelsens § 2, stk. 2). Inden de fortsætter en eftersøgning i et område, hvor hverken hundeføreren eller den, der har tilkaldt dem, er jagtberettiget, skal de underrette politiet. Bagefter skal de sikre, at grundejeren eller den jagtberettigede får besked om forløbet (§ 4).
Håndtering af nedlagt vildt
Det er jægerens eget ansvar at vurdere, om dyret er egnet som fødevare. Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremhæver blandt andet disse punkter:
- Kig efter unormale forandringer, når du brækker dyret, for eksempel betændelse, svulster, misfarvninger eller unormal lugt. Er du i tvivl, så spis det ikke.
- Hav rene hænder og redskaber, eller brug engangshandsker. Rent græs er ikke nok til at rense kniv og hænder.
- Læg dyret på et rent underlag, eller hæng det op, mens du arbejder.
- Undgå, at indhold fra tarmene kommer ud på kødet. Et skud i maven kan gøre kødet helt eller delvist uegnet.
- Lad ikke hunde få adgang til indvoldene.
Vildt, der leveres videre til en vildthåndteringsvirksomhed, skal nedkøles til højst 7 °C overalt i kødet inden for rimelig tid. Det er også et godt pejlemærke, når kødet skal i dit eget køkken. Bukkejagten foregår i den varme del af året, så sørg for at kunne køle dyret hurtigt. Sælger eller leverer du vildt videre, gælder der særlige regler, som du bør læse hos Fødevarestyrelsen.
Husk at give besked til den jagtberettigede om det nedlagte dyr, og noter det, så du kan indberette det senere.
Typiske begynderfejl
- At tjekke jagttiden for sent. Lokale jagttider og solopgangstidspunktet bliver ofte overset.
- At kende terrænet for dårligt. Uden kendskab til skel, stier og kuglefang er det svært at tage en sikker beslutning på få sekunder.
- At skyde for hurtigt. Spændingen kan få selv rolige jægere til at forhaste sig. Brug tid på at bedømme dyret og baggrunden.
- At forveksle en ung buk med en rå. En kort opsats er let at overse.
- At skyde for langt eller uden fast anlæg. Træn på skydebanen, og hold dig inden for dine egne grænser.
- At gå for meget i terrænet. Hyppige ture forstyrrer dyrene og gør dem mere sky.
- At søge selv for længe efter en anskydning. Jo mere du tramper rundt i sporet, jo sværere bliver arbejdet for schweisshunden.
- At glemme køling. En varm junimorgen kan hurtigt gå ud over kødkvaliteten.
Tjekliste før din første bukkejagt
Papirer og regler
- Jagttegn er gyldigt og har påtegning om riffel.
- Har du først bestået riffelprøven i dette jagtår, kan prøvebeviset i resten af jagtåret gælde som riffelpåtegning, når du har det med sammen med jagttegnet (jagttegnsbekendtgørelsens § 30, stk. 1).
- Våbentilladelse til riflen er i orden.
- Du har tilladelse fra den jagtberettigede og kender aftalerne om afskydning.
- Du har tjekket den gældende jagttid, eventuelle lokale jagttider og solopgangstidspunktet.
Riffel og skydning
- Riflen er indskudt og kontrolleret på skydebanen.
- Ammunitionen opfylder kravene til råvildt og er blyfri.
- Du har trænet de skudstillinger, du vil bruge.
Terræn
- Du kender skel, stier, veje og beboelse i området.
- Stigen eller tårnet er lovligt opsat og i god stand.
- Du ved, hvilke skudretninger der har sikkert kuglefang.
Udstyr og plan
- Kikkert, kniv, handsker og telefon er pakket.
- Eventuelt ekstraudstyr, for eksempel pandelampe, er pakket, hvis du vil have det med.
- Du har nummeret på en schweisshundefører.
- Du har en plan for at køle dyret.
- Nogen ved, hvor du er, og hvornår du er tilbage.
Afslutning
En god første bukkejagt handler ikke om at skyde en buk, men om at træffe gode beslutninger. Kender du reglerne, terrænet og dine egne grænser, og lader du være med at skyde, når du er i tvivl, har du lagt det bedste fundament for mange gode jagtmorgener.
Har du spørgsmål om bukkejagt, eller vil du dele erfaringer med andre jægere, så skriv gerne i Jagtudstyr.dk's forum.
Kilder
- Jagttidsbekendtgørelsen (BEK nr. 470 af 17. maj 2024), Retsinformation
- Høring om ny jagttidsbekendtgørelse, Høringsportalen
- Lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 639 af 26. maj 2023 med senere ændringer), Retsinformation
- Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt (BEK nr. 1479 af 5. december 2023), Retsinformation
- Jagttegnsbekendtgørelsen (BEK nr. 238 af 27. februar 2025), Retsinformation
- Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (BEK nr. 1652 af 19. december 2017), Retsinformation
- Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt (BEK nr. 827 af 24. juni 2016), Retsinformation
- Jagttabel med generelle og lokale jagttider, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- Riffelprøve, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- De jagtetiske regler, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- Skydetårne og skydestiger, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- Når vildtet er skudt, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- Schweisshunde, Naturstyrelsen
- Eftersøgning af hjortevildt, Danmarks Jægerforbund
- Vildt og jægere, Fødevarestyrelsens hygiejnevejledning
- Rådyr, Naturhistorisk Museum Aarhus
- Rålam kan reddes fra høstmaskinerne, Danmarks Jægerforbund
- Parykbuk, Lex.dk
- Perukhorn hos hjortdjur, Statens veterinärmedicinska anstalt (SVA)