Perfekte vildtkameraer til foderpladser og dyreveksler

Få billeder helt tæt på dyrene

Når du som jæger eller bare naturentusiast går rundt ude i naturen, er der gode muligheder med det rigtige vildtkamera for at tage billeder og video af alt det, du ser undervejs. Stiller du et vildtkamera op, kan det forevige det uforstyrrede dyreliv. Du kan altså komme helt tæt på dyrene, og blive meget klogere på, hvordan de færdes i naturen. Forskellen på dit almindelige kamera, som det der findes i stort set alle mobiltelefoner, og så et vildtkamera, er at sidstnævnte arbejder ved hjælp af en sensor, der registrerer bevægelser og varme foran kameraet. Derfor kan det altså stå i naturen i flere uger og kun tage billeder, når der er bevægelser foran linsen. Men et vildtkamera kan også bruges til at holde ubudne gæster på afstand. Ved at opsætte et sådant kamera foran for eksempel din hønsegård, kan du holde øje med om Mikkel Ræv er på vej ind for at ville spise dit fjerkræ.

Hvordan finder jeg det rigtige vildtkamera?

Markedet for vildtkameraer kan være en sand jungle at komme igennem. Men for at få fingrene i det rigtige kamera, så skal du først og fremmeste gøre op med dig selv, hvilket behov vildtkameraet skal kunne opfylde. Ellers risikerer du at bruge enorme summer på et kamera, der kan en hel masse, du ikke har brug for.  Et billigt vildtkamera er ofte et par sekunder om at blive klar og tage billedet. Dette er smart, hvis du overvåger foderpladser, hvor dyrene er det samme sted i længere tid af gangen. Du undgår dermed en masse ligegyldige billeder af for eksempel hurtige fugle, der stjæler af foderet. Overvåger du i stedet en dyreveksel, altså en sti der er trådt af vildtet, så har du i stedet brug for et dyrere kamera, der inden for et splitsekund kan knipse et billede til dig.

Tag et kig i vores store sortiment og find det vildtkamera, der passer til lige netop det, du skal filme i naturen.

Søren Black